Lær Saltunakysten at kende

– kom med på natur-ture!

Miljøforeningen Saltunakystens Venner inviterer på ture og andre aktiviteter i vores nyhedsbreve, som vi sender til alle, der har registreret sig som medlemmer af foreningen. Det kan du gøre her.

.

Hvorfor er det så dejligt – og så vigtigt – at gå på opdagelsesture?

Begejstret dyreambasaddør | Dyrenes Beskyttelse

Vicky Knudsen er opvokset på Bornholm, er biolog og ornitolog og har været kåret som Danmarks bedste naturformidler. Hun var gæst hos Clement Kjersgaard i Stafetten på P1 i lørdags (1.8.2020), hvor hun bl.a sagde:

“Vi står i den 6. masseuddøen, men det er første gang, at det kun skyldes en art: mennesket! Det er jo fordi, vi optager plads, og det er jo klart, når vi tager pladsen fra de andre, forsvinder der jo, som vi ser, både arter og individer.”

Problemet er, at vi kender intet til naturen….

Hun forklarer videre, at vi er farlige for naturen, fordi vi er så centrerede om os selv – også selvom vi jo kun er en ud af mindst 35.000 arter:
“Vi lever i menneskets tidsalder. Der har været mange tidsaldre igennem jordens historie. Og vi har rigtig svært ved at forstå, hvor alvorligt det her er,” og hun fortsætter:

“Jeg har jo den her positive tilgang til formidling, for hvis man får øjnene op for noget og kommer til at holde af det, så passer man også bedre på det. Det er ligesom at få en nær ven. Du har jo ikke lyst til, at den ven skal forsvinde! Og så vil du jo gøre rigtig meget!!!”

Der er de mest magiske skabninger og fantastiske historier
lige uden for vores hoveddør, hvis vi bare kigger efter

Hættemågen er også helt fantastisk ... | Midtjyllands Avis

Vicky Knudsen fortsætter med at forklare sin dybe fascination af naturen til Clement Kjersgaard:
“Den verden der åbner sig, som ingen af os kender til, og som er lige uden for døren, er fuldstændig vanvittig. I Danmark har vi været ekstremt dårlige til at passe på naturen i forhold til andre lande, og det er fordi vi slet ikke kender de perler, der er. Og hvis du ikke kender dem og ikke er fascineret af dem, ja, så er det jo helt naturligt at du ikke tænker på at beskytte dem…”

Vicky Knudsen slutter af:
“Det er jo almindeligt at arter uddør, det er jo det evolution kan, men det går bare så meget hurtigere, end det plejede at gøre, og det er jo ekstremt svært at se. Det er kun, hvis man ser, at der forsvinder en eng og med den nogle dagsommerfugle. Men jeg kan godt forstå, at det faktisk er rigtig svært at se. Men det går altså rigtig frygteligt i Danmark.”

Og det er det, vi i ‘Saltunakystens Venner’ vil: vi vil ud og opleve og lære og sætte pris på – så vi kan beskytte – vores fantastiske natur!